Natur & Grøn Omstilling

Vi er mere end slot og stationsbyer

Naturen er vigtig for Fredensborg uanset om man bor ved Øresund, Esrum Sø, eller i landområderne. Vi er så heldige at bo i et af de skønneste områder tæt på København. Det forpligter. Vi skal sikre at en fortsat udvikling sker bæredygtigt. I forbindelse med vores bidrag til den grønne omstilling er det vigtig at huske at medinddrage borgere og erhvervsliv, ikke kun i byerne, men i landområderne og i landsbyerne i kommunen.

Infrastruktur og digital dækning

Det skal være muligt at bo og arbejde uden for bymidten. Vi arbejder for bedre veje, kollektiv trafik og stabil internetdækning, så både familier og virksomheder kan trives uden at flytte væk.

Styrkelse af lokale fællesskaber

Landsbyerne har stærke traditioner for fællesskab. Vi ønsker at støtte forsamlingshuse, sportsklubber og lokale initiativer – de er rygraden i et levende landskab.

Særligt fokus på Fredensborg Sørup området

Vi har et særligt fokus på Fredensborg Sørup – en landsby med unik identitet og naturskønne omgivelser. Vi ønsker at bevare Sørup som en selvstændig landsby adskilt fra byen og sikre, at udviklingen sker med respekt for natur, biodiversitet og lokale fællesskaber. Infrastruktur og bæredygtighed skal gå hånd i hånd med borgernes ønsker – ikke på bekostning af dem.

Respekt for natur og ejerskab

Livet på landet handler også om jord, natur og ansvar. Vi vil arbejde for, at kommunen både respekterer naturens værdi og borgernes ret til at udvikle deres ejendom med omtanke. Fredensborg er skove, marker og små samfund. Vi vil sikre, at landområderne og naturen bliver tænkt med i hele den kommunale planlægning – ikke bare nævnt i forbifarten. En kommune skal hænge sammen – også geografisk.

Har du spørgsmål?

Fik du ikke svar på hvad du søgte? Udfyld formularen eller send os en mail og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.