Ulla Meng Smidt

Baggrund

Erfaring, Engagement og Lokalt Hjerte

Jeg har boet i Nivå siden 1985. Omkring 1990 blev jeg medlem af Det konservative Folkeparti og kort derefter medlem af lokalforeningens bestyrelse. Et par år efter blev jeg formand for FOF i Karlebo, en post jeg varetog indtil 2002 – de første mange år i et tæt og konstruktivt samarbejde med afdelingens daværende dygtige leder Kirsten Holck, indtil denne gik på
pension. Støtte til et aktivt kulturliv er en af mine prioriteter, det gælder fx. støtte til vores museer, støtte til mindre kulturelle arrangementer samt støtte til det lokale idræts- og foreningsliv.

I dag er jeg pensionist, husmor og én gang ugentligt frivillig i Ældresagens IT-Café i Kokkedal. Én af mine fokusområder er at være med til at hjælpe de mange, der efterlades i en mere og mere digital verden. Jeg er gift med Claus, der er kunsthistoriker og forfatter, mor til to og mormor/farmor til seks. Jeg er uddannet bioanalytiker og har i det meste af mit arbejdsliv arbejdet fuldtids. Fra 1986 kom jeg i et forskningsteam på Steno Diabetes Center i Gentofte, hvorfra jeg lod mig frivilligt pensionere som 67 årig.

Erfaring

Mangeårigt virke for kulturliv, lokaldemokrati og fællesskab

1998 – 2001 var jeg medlem af Byrådet i Karlebo Kommune, de første år som konservativ byrådsmedlem siden som repræsentant for lokallisten Karlebo Alliancen (2007 navneændring til Fokus Fredensborg). Jeg var efterfølgende foreningens formand til 2013, og vi havde medlemmer i byrådet indtil 2010. Foreningen opløstes senere grundet manglende borgertilslutning. Der er efter min mening fortsat brug for en partipolitisk uafhængig lokalliste i Fredensborg Byråd; derfor stiller jeg op for FSK og slutter op om deres politik. De overordnede menneskelige, sociale og miljømæssige holdninger har vi tilfælles, rundede som vi er af det Konservative Folkeparti.

Erfaring

Mit CV

Med erfaring fra både sundhedsforskning, lokalpolitik og foreningsliv har jeg opnået et solidt kendskab til samarbejde, ledelse og politisk ansvar. Jeg tror på nærhed, respekt og faglighed som fundament for gode beslutninger – både i byrådssalen og i hverdagen.

Beskæftigelse

  • Bioanalytiker indtil 2013
  • 2013 – pensionist

Mit politiske CV

  • Formand for FOF Karlebo fra start 1990erne – 2002
  • Byrådsmedlem i Karlebo Kommune 1998 – 2001
  • Medstifter af lokallisten Karlebo Alliancen (senere Fokus Fredensborg) 2001
  • Formand for Fokus Fredensborg 2002 – 2013

Uddannelse

  • Bioanalytiker

Debatindlæg