Jødernes flugt over Sundet Oktober 1943

Velkommen til alle jer, der her i en sen eftermiddags time i det begyndende efterår er samlet her på Peders Mads strand – helt tæt på Øresundskysten med udblik til vores nordiske nabo i det nære fjerne.

Besættelsestiden fra 1940-45 hviler stadig som en mørk skygge over Danmarks nyere historie. Vi undgik den totale krigs ødelæggende rædsler – nogen mener på grund af en i deres optik nødvendig samarbejdspolitik med den nazistiske besættelsesmagt – andre opfatter vores ageren som et ynkeligt svigt. Det var 5 år med plads til både skurke og helte.

Sandhedsvidnerne – de, der med deres egne øjne så og mærkede den tyske besættelses åg – bliver færre og færre. 80 år er jo i mere end én forstand en menneskealder.

Allerede under besættelsens sidste år forudså forfatteren Martin A. Hansen – selv deltager i modstandsbevægelsen – fortrængningen eller glemslens slid på vores tankegods om besættelsens uhyrligheder. Han skrev:

”Ja, de fleste i den eftertid, som er fjern nok til, at al personlig forbindelse er udvisket, glemt og ligegyldig, vil betragte os med den forståelsens stille kulde, der er frygteligere end had”.

Det var en spådom, som foruroligende hurtigt gik i opfyldelse. Befrielsen efterlod os med sår og myter om tiden…. det svundne blev en drøm – garneret med glansbilleder eller mareridt. I hvert fald bruges og misbruges besættelsestidens historie og erfaringer nu om dage ofte kritikløst efter forgodtbefindende i politisk øjemed.

MEN den begivenhed, vi er samlet om her i dag var et uomtvisteligt mirakel midt i et djævelsk helvede. Et forfulgt folk – dødsdømt i Hitlers perverterede ”Endlösung” – medborgere – mennesker som vi – blev hjulpet i sikkerhed i det dengang ”forjættede” land over Sundet. Alt, hvad der kunne flyde blev anvendt ved evakueringen, der foregik langs hele den sjællandske nord- og østkyst ….. i fiskefartøjer, privatbåde og oplagte småjoller. Ført af danskere, der i vidt omfang tog sagen i egen hånd og udviste medmenneskeligt mod og dødsforagt. Den handling tåler godt at blive husket og fejret evigt…. selvom den indirekte blev hjulpet af de subtile egoistiske lækager, der rådede i besættelsesmagten tæt på dens snarlige nederlag.

Lad os for en stund glemme de intellektuelle tolkninger. Måske fortæller den efterladte gule plysbamse og de knuste bedstemorbriller på kirkeloftet i Gilleleje efter et mislykket flugtforsøg mere, hvad det handlede om: Medmenneskelighed !

Det må vi aldrig glemme. En begivenhed, der senere gav genklang langt ud i verden. Hovedparten – 7000 af de danske jøder – undgik i det efterår i oktober 43 en uvis skæbne i de tyske tilintetgørelseslejre.

Så her står vi nu – 80 år efter – lige op ad en anden jolle – en mere vandtæt én af slagsen … Per Arnoldis monument – det kunstneriske udtryk for en begivenhed , der fik afgørende betydning for tusinde af menneskers liv …. den tiltede jolle i sort diabas på flisen af lys grå granit ….. både form og farve symboliserer fornemt nødvendigheden af medmenneskelig omsorg – næstekærlighed.

Fortsat god aften…

Ulla Hardy-Hansen
Formand for kulturudvalget