Fingerplanens nødvendighed
Af Ulla Hardy-Hansen, byrådsmedlem for FSK og byrådskandidat til det kommende kommunalvalg.
Vores kommune består af fire ligeværdige, men meget forskellige bysamfund. Adskilt af istidens smukke bearbejdning af terrænet, der efterlod dale, bakker og vandløb – vores grønne natur. Nogen steder våde og vilde – adskilt af dyrkede områder med afgrøder eller græssende heste.
Byernes udvikling er derimod bestemt af en tidlig nyere historie. Mod øst Øresund med fiskeri og teglværker. Mod vest af slottet med park, kongelige jagtområder og kunstnerisk sværmen. En berigende forskellighed i et frodigt landområde med samlende landsbyer og tidlige kirker.
Men tidens tand har for længst gnavet sig truende ind i denne harmoni. Resultatet kan diskuteres – udvikling eller afvikling?
Det er nu nødvendigt at opretholde de styringsmekanismer, vi har for boligudbygningen her i kommunen.
Vi styrer normalt udviklingen gennem overordnede planer. Fingerplanen – en af dem – vil ende som en lemlæstet hånd, hvis vi gnaver os ind i den i småbidder. Den blev netop skabt i 1947 som et værn mod en begyndende hæmningsløs bebyggelse fra hovedstaden op gennem Nordsjælland.
Forlader vi den orden, kan kommunen blive ændret til ukendelighed og offer for en utæmmelig vækst – ofte udelukkende for vækstens egen skyld. Det er ikke nok blot at juble over de indtægter, der viser sig ved et galoperende grundsalg. Det er nødvendigt at indtænke alle de afledte udgifter, der ubønhørligt følger med det voksende indbyggertal. Udgifterne er i første omfang kamuflerede og viser sig først senere, hvor de så skal betales. Det fortærskede begreb ”bæredygtighed” burde nok været taget i betragtning fra starten.
Vi må – for vores egen skyld – kunne tæmme det vilde ridt.