Embedsmænd contra politikere

Af Ulla Hardy-Hansen, byrådsmedlem for FSK og byrådskandidat til det kommende kommunalvalg.

Citater:

”Et jerntæppe af rigiditet omklamrer og kvæler vores sag”. ”Åbenlys uvilje og
årelang sagsbehandling”. ”Miljøinteresser fremfor fornuftige
landbrugsmæssige løsninger”. ”Negative, forudindtagede og aggressive
medarbejdere”. ” Totalt ukendskab til forholdene på landet”.

Det er sådanne bemærkninger, jeg ofte hører fra borgere i
landområderne, når de har været i forbindelse med vores administration. Er
det billedet af en magtfuld forvaltning overfor en hjælpeløs borger ? Nej.
det er selvfølgelig en beskrivelse uden de nødvendige nuancer.

Men problematikken giver sig desværre meget tydeligt tilkende i
behandlingen af vores landmænd. Den komplicerede lov om ”Grøn
trepart” kan netop nu give anledning til kaoslignende tilstande på landet.
Men der har altid hersket en uskøn ligegyldighed om landbrugets behov for
rimelige forhold for deres erhverv. Sager om nødvendig afvanding af
marker har medført utallige, sammenstød mellem landmænd og forvaltning.
Der har været tale om arrogant uforsonlig behandling, politianmeldelser,
langvarige retssager osv. Visse vandløbssager har varet op til 10 år – mens
vandene steg!

Politik handler om mennesker, der lever i dette øjeblik. Jeg støder
ofte på begrebet ”den politiserende embedsmand”. Mange borgere
fortæller mig, at de savner tidligere tiders modtagelse – ”Hvad kan vi
hjælpe Dem med ?” – når de konsulterer vores administration. Men vi må
naturligvis ikke glemme, at der dagligt ekspederes masser af sager – elegant
og til alles fulde tilfredshed.

I denne omtale koncentrerer jeg mig – i kraft af min bopæl på landet – om
forholdene dér. Men det er en kendsgerning, at oplevelserne også kan
mødes i Rådhusets andre afdelinger.

Siden kommunalreformen er lokalpolitikernes arbejdsopgaver vokset
markant. Vi modtager mængder af grundigt gennemarbejdet materiale af
det stadigt mere komplicerede stof fra forvaltningen. Det indebærer, at
embedsmændene – måske uforskyldt, men reelt – er kommet til at sætte sig
på magten. Samfundets kompleksitet har naturligt medført, at vores
ansatte nu består af højt uddannede akademikere – specialister. Kvaliteten
af det administrative arbejde er uden tvivl forbedret, men udviklingen har
desværre resulteret i, at demokratiet ofte balancerer på en mark med
kviksand. Det fornemmer, mange kommer til udtryk i langsommelighed og
regelrytteri.

Helhedsindtrykket af vores lokale, politiske scenarie kan minde om et
luftfoto taget en tåget vinterdag…… der ikke tillader grundig analyse af
”landskabet” nedenunder. Men noget gemmer sig for vores klarsyn. Og det
er svært ikke at mistænke den armlægningen om magten, der finder sted
mellem embedsmænd og politikere…… og som foregår på overalt.

For mange år siden var jeg som kulturudvalgsformand initiativtager til
en konference på Louisiana. Den handlede netop om denne problematik og
var interessant og berigende….. uden det dog fik nogen nævneværdig
konsekvens for forholdene. Måske ville det være på tide at gentage
seancen. Og Roger Buch er stadig på banen.

Samtidig er det bydende nødvendigt at kaste et blik på vores
delegationsplan…. Det er jo dén, der – i sin rørende enkelthed – udgør
grundlaget for vores ageren i samspillet mellem den politiserende
embedsmand og den folkevalgte politiker.