Den politiske indsats på kommunens kulturliv

Den politiske indsats på kommunens kulturliv er ofte til offentlig diskussion i pressen – for og imod.

I kulturudvalget, der er alsidigt, politisk sammensat, gennemfører vi altid engagerede drøftelser om fordelingen af de midler, som budgetforliget stiller til rådighed. Der er bestemt ikke altid enighed om resultaterne, men det er alligevel sjældent, der opstår helt uløselige komplikationer.

Når resultaterne offentliggøres, fremkalder de naturligvis ofte kritik, når borgere ikke synes, at netop deres kulturelle interesser er blevet tilgodeset.

Nedenstående indlæg er mit (som kulturudvalgsformand) forsøg på at forklare situationen som et resultat af et demokratisk kompromis.

Ja, alt kan blive bedre

Tak til Flemming Priem for hans indlæg om kunsten og kulturens tilstand i vores kommune.

Jeg indrømmer gerne, at kampen for disse herligheder ofte har befundet sig på en ”Via Dolorosa”, smertens vej, i sin kamp for at tilføre vores egn en fortjent kulturel og kunstnerisk nutidig værdi.

Helt forgæves har den kamp dog ikke været.

Vores udgangspunkt har historisk efterladt os et fantastisk grundlag for en nutidig videreudvikling af fortidens arv. Jeg tænker på Fredensborg Slot og dets unikke omgivelser og to enestående kunstmuseer på Øresundskysten – Louisiana og Nivaagaard Malerisamling. Begge formidler med succes verdenskunst i alle dens afskygninger.

Men vi har nu engang lokalt dén kulturelle status, der politisk har kunnet opnås enighed om. I kulturudvalget bestræber vi os på at skabe de bedste rammer for kulturen med de bevillinger, vi nu engang har til rådighed.

Jeg kan forsikre om, at der i vores udvalg foregår mange intense diskussioner. Det hænger nok sammen med, at kunsten med dens fordybelse står i grel modsætning til den overfladiskhed, vi omgiver os med i det daglige – forbrugersamfundets ofte grænseløse udbud, vækst for vækstens egen skyld, den digitale ensomhed.

Dette skyggelivs modsætning er kunst og kultur. Ligesom troen har sin kirke og fyrsten sit slot, så har kulturen også sine templer: vores biblioteker, kulturhuse, musikskole, Radio Humleborg, fredede møller, ringovn, egnsmuseum og biograf.

Dertil kommer kunstforeninger, kulturforeninger, historiske foreninger, amfiscener, multikulturelle foreninger, venskabsbykomitéer osv.

Samtidig vil jeg fremhæve Kunstrådet, som gennem mange år har indkøbt skulpturer af f.eks. Erik Heide, Sigrid Lütken, Prins Henrik, Per Arnoldi, Per Kirkeby, Claus Ørntoft. Ligesom der er opkøbt billedkunst, der nu pryder væggene i vores institutioner – jeg kunne blive ved!

Kultur er forskellighed – et prisme med mange facetter og i evig bevægelse. Men paradoksalt nok samtidig et virkelig fast holdepunkt i tilværelsens tåger.

Jeg vil ikke kunne afstå fra at opfatte vores kulturudvalg som et uundværligt forum for vores lokale eksistens.

Så jeg kan love Flemming Priem, at jeg – sammen med andre engagerede politikere – vil arbejde for at fremme og bære kultur- og kunstindsatsen i Fredensborg Kommune ved de kommende budgetforhandlinger.

Ulla Hardy-Hansen
Formand for Kulturudvalget
Fredensborg SocialKonservative