Skt. Hans året rundt

Af Ulla Hardy-Hansen, byrådsmedlem for FSK og byrådskandidat til det kommende kommunalvalg.

Et debatindlæg camoufleret som essensen af de Skt. Hans taler, jeg
efterhånden har bidraget med gennem snart mange år rundt omkring i vores
kommune:

God aften. Der er uden tvivl blevet kastet en del blikke mod den blå himmel, der for et par
dage siden næsten overbeviste os om, at den danske sommer stadig kunne finde på
at besøge vores lille plet på kloden. Vor tids krystalkugle – den digitale på nettet – er
siden løbende blevet afsøgt: holder det? Men lavtrykkene stod i kø over Atlanten, og
de har jo en kedelig vane med at afreagere i en hidsig tur ind over landet. Det er
bestemt langtfra altid stille sommerregn, der kan ventes fra den kant – monsterregn
er mere dækkende! Konklusionen må – ikke spor overraskende – være dén, ligesom
månen har den farve, den har……. så bliver vejret, som det plejer – uberegneligt. Det
er som en kvinde, ville hankønnet udtrykke det. Vi andre – mere diplomatiske – kunne
sikkert finde på at hæfte betegnelser som charmerende og udfordrende på
vejrgudernes – ”skalten og valten”.

Så vi fik det vejr, vi fik….. hverken mere eller mindre….. og det ER skt. Hans! Vi
sætter ild til bålet og sender heksen sydpå …. med sin tunge last af opsamlet
ondskab og andre fortrædeligheder…. til Bloksbjerg et sted i Hartzens bjerge.

Vi andre bliver i vores hypermoderne, strømlinede og snart
gennemdigitaliserede 2025, hvor alting helst skal gå efter en snor. Alligevel samles
vi i aften omkring noget så primitivt som en bunke grene, der om lidt går op i luer
med en menneskelignende figur på toppen. Ligner os gør hun, men er jo en heks!

Under normale omstændigheder ville brandmyndighederne øjeblikkelig møde
op med bødeforlæg og trusler om hæftestraf. Men i aften er vi underlagt anden
lovgivning, men langtfra lovløse. Ganske vist trodser vi tilsyneladende al sund
fornuft – ser stort på et forceret CO2 udslip, global opvarmning og bæredygtig
opførsel i almindelighed.

Og dog….. måske er bålet her undtagelsen, der bekræfter reglen og vedkender
sig altings uforanderlige “gåen i ring” om evigheden og menneskets lov. For vi ved jo
godt – trods tidens accelererende egocentrering – at vi er en del af en større helhed.
Og dén kan vi ikke uden videre bare frigøre os fra. Livets hjul drejer stadig. Vi
klæber til dets fælg og må holde godt fast….. slipper vi, er vi fortabte.

Det er midsommer og Skt. Hans aften og dens fest og samtidig vores fejring af
livet og evigheden i det hele. Hylden – Frejas træ – blomstrer igen. Den lyse dag er så
lang, som den nu engang kan blive på vore breddegrader. Den digitale Gud messer:
“1-2…1-2…1-2” (lyder det ikke lidt som taktfast støvletramp?) . Så de gamle guder
hvisker: “pas på- så enkelt er det ikke!”

Derfor har vi stadig god grund til at mødes på denne aften. For sammen at
brænde ondskaben og sende heksen til Bloksbjerg. For ondskaben eksisterer- den
går rundt iblandt os – måske forklædt som en engel, men ryggen kan være hul. Og
måske er der også frø dybt i os selv, der kun venter på at spire – måske i misvækst.

Hele dette ældgamle, hedenske ritual overtog kristendommen. Det var
simpelthen nødvendigt for at få magten over de ugudelige, nordiske sjæle, vi
dengang var. Midsommerfesten blev Skt. Hans aften…. og den Hans, der er tale om,
er såmænd Johannes Døberen. Sådan foretog man – åbenbart let og elegant – et
hamskifte i de tider. Og så ser jeg gennem den tykke røg, at radarskærmen på
Multebjerg i Grib skov på den anden side af Esrum sø er væk og tænker……….. at lidt længere inde i skoven ……..står en propel fra et Mosquito fly, der i 1944 styrtede ned
med to unge englændere, der kæmpede deres kamp mod ondskaben.

Og livets hjul snurrer videre. Helt tilbage fra middelalderen kender vi hjulet
afbilledet på kirkens kalkvægge. Det illustrerer, at alting har sin tid – men også, at
alting vender tilbage – igen og igen.

Nu trænger vi til flammer og Holger Drachmann. For ”vi elsker vort land”,
mens vi lader flammerne svitse …… også vores egen utilstrækkelighed.

Så nu vil man sikkert spørge, hvad det har med det forestående byrådsvalg at
gøre? Ja, måske er det et luftfoto af det ”landskab”, lokalpolitikeren opererer i
året rundt.