Vores Kandidater
Vores kandidater kommer med forskellige baggrunde og erfaringer, men deler et fælles engagement i lokalpolitik, ordentlighed og fællesskab. Her kan du lære os bedre at kende – både som mennesker og som politikere.

Christian De Jonquiéres
1. viceborgmester & Næstformand økonomiudvalget
Jeg bor i Fredensborg og har i mange år været aktiv i kommunalpolitikken. Jeg brænder for de lokale fællesskaber, for kulturens betydning og for at sikre, at alle borgere – uanset alder – bliver hørt.
Fra 1. januar 2010 til 31. december 2017 – og igen siden 1. januar 2022 – har jeg haft fornøjelsen af at repræsentere borgerne i Fredensborg Byråd. Først som medlem af Det Konservative Folkeparti og i dag som en del af Fredensborg SocialKonservative, som jeg udgør i samarbejde med Ulla Hardy-Hansen.

Ulla Hardy-Hansen
foRMAND KULTURUDVALGET
Jeg har i mit mangeårige politiske virke ageret som konservativ i vores byråd. Ved valget for 4 år siden forlod jeg – efter en tumultarisk valgnat – Det Konservative Folkeparti sammen med Christian de Jonquières partiet og dannede Fredensborg SocialKonservative.
Vores førte politik har fortsat været præget af klassiske konservative idealer – søgt gennemført gennem saglig argumentation og gerne ved indflydelse i brede forlig. Mine egne relationer til vores landområder (eneste landmand i byrådet!) har naturligt medført et stort engagement omkring forholdene for vores borgere i landzonen.

Ole Krog
Byrådskandidat
Jeg bor i Fredensborg og har gennem hele mit arbejdsliv beskæftiget mig med samfund, politik og interessevaretagelse – både i ministerierne og som direktør i en række store erhvervsorganisationer.
I dag engagerer jeg mig lokalt som en del af Fredensborg SocialKonservative, hvor jeg arbejder for en kommune præget af åbenhed, ansvarlighed og respekt for borgerne. Jeg ønsker nu at bruge min erfaring og indsigt til at styrke den lokale politik med fokus på gennemsigtighed, ordentlighed og solide løsninger til gavn for hele kommunen.

Simon Reinhardt Rasmussen
Byrådskandidat
Jeg er født og opvokset i Fredensborg og er i dag 33 år gammel. Siden min tidlige ungdom har jeg bevæget mig nysgerrigt rundt i forskellige kulturelle sfærer – film, skuespil og ikke mindst musik.
Jeg er prisvindende filminstruktør og arbejder i øjeblikket som videograf samt mentor for udsatte unge i Helsingør. Efter en lidt omflakkende tilværelse er jeg nu vendt hjem til min lokale egn, hvor jeg har fået lyst til at engagere mig i det lokale kulturliv – blandt andet gennem lokalpolitisk engagement.

Ulla Meng Smidt
Byrådskandidat
Jeg har boet i Nivå siden 1985. Omkring 1990 blev jeg medlem af Det konservative Folkeparti og kort derefter medlem af lokalforeningens bestyrelse.
Et par år efter blev jeg formand for FOF
i Karlebo, en post jeg varetog indtil 2002 – de første mange år i et tæt og konstruktivt
samarbejde med afdelingens daværende dygtige leder Kirsten Holck, indtil denne gik på pension. Støtte til et aktivt kulturliv er en af mine prioriteter, det gælder fx. støtte til vores museer, støtte til mindre kulturelle arrangementer samt støtte til det lokale idræts- og foreningsliv.

Lone Borgstrøm
Byrådskandidat
Jeg har de sidste 35 år boet i Fredensborg både på landet og i byen. De sidste 24 år har jeg boet i de smukke omgivelser i Fredensborg Søpark – nu sammen med mine to hunde.
Jeg har i mange år arbejdet i erhvervslivet som blandt andet direktør i mindre virksomheder og som virksomhedskonsulent. Desuden har jeg 15 år solgt ejendomme primært i Fredensborg Kommune og oftest gennem den lokale Nybolig forretning. Mit daglige arbejde foregår i den kommunale sundhedssektor med ældre og psykisk sårbare.